Om xerolitografi

Om xerolitografi.

Den korte version:

To papirer trykkes mod hinanden. Det ene er en fotokopi med våd sværte på portrættet. Det andet papir, der modtager sværten, er et tyndt, næsten gennemsigtigt japanpapir. Når de to papirer skilles ad og japanpapiret er tørt, klistres det på lærredet, som males. Trykningen sker i en litografisk trykpresse.

Den lange version:

Princippet i denne litografiske metode er, at en fotokopi benyttes som litografisk sten eller kobberplade. Isf. at trykke papir mod stenen eller pladen, trykkes papiret mod fotokopien i en litografisk trykpresse. Papiret er meget tyndt, næsten gennemsigtigt, japanpapir. Når japanpapiret efter trykning og tørring sættes på lærredet, kan det næsten ikke ses, at det er påsat.

Processen starter med, at der tages en fotokopi i sort hvid. Fotokopien lægges på en let våd glasplade/spejl og hele kopien pensles med flydende gummiarabikum (en fedtet og klistret væske). 

Derefter duppes med let hånd sort tryksværte på fotokopiens sorte områder (anden sværte end sort kan bruges). Sværten kan fortyndes med terpentin, men med varsom hånd, for ikke at gøre de sorte områder for våde.

Dernæst skylles fotokopien meget let (for ikke at gøre det for vådt) med vand under vandhanen for at fjerne det sværte, som uundgåeligt vil komme på de hvide områder. Hvis skylning helt kan undgåes, vil dette være det bedste. Kopien lægges i trykpressen på avispapir og japanpapiret lægges ovenpå og igen avispapir ovenpå.

Efter trykning skal japanpapiret tørre nogle få minutter før det påsættes lærredet med fernis. Dér hvor papiret påsættes, skal der forinden være malet, da fernissen ellers ikke vil binde papiret til lærredet. Hvis der grundes med andet end hvidt, vil farven kunne ses gennem de hvide områder af japanpapiret.

På nogle af malerierne er påsat avispapir isf. japanpapir. Dette skyldes, at det avispapir, som har ligget ovenpå japanpapiret under trykningen, kan have modtaget det sværtede motiv, og i så fald kan benyttes fremfor japanpapiret. Der kan også presses direkte på avispapir.

Hemmeligheden ved xerolitografi er dels, at sværten forbliver på fotokopiens sorte områder, fordi kopiens (= kopimaskinens, blækpatronens) sorte farve binder den sorte sværte. Dels, at de hvide områder renses for evt. sværte, da gummiarabikum skyer vand; når kopien let skylles med vand, løber vandet af papiret og skyller samtidig evt. sværte fra de hvide områder med.

Vanskelighederne ved xerolitografi er at få sværten jævnt fordelt på de sorte områder, at få de hvide områder separeret fra de sorte, at få det meget tynde japanpapir påsat lærredet, og at finde den rette kopimaskine, da ikke alt printblæk kan anvendes.

Copyright © All Rights Reserved